Log ind Nulstil adgangskode

Annuller
Annuller

MyVendo Fair byder på 25 trendzoner

MyVendo Fair byder på 25 trendzoner Foto fra MyVendo Fair 2023
Pia Osbæck
Redaktør Pia Osbæck
Onsdag 28. februar 2024
Arrangør Ole Larsen forventer, at der især er fokus på holdbarhed og brugsværdi på MyVendo Fair, som finder sted i næste uge. Dansk Promotion afholder et spændende netværksarrangement om AI i forbindelse med messen.

Den ottende udgave af MyVendoFair, Skandinaviens største messe inden for promotionartikler, åbner dørene i næste uge, og de besøgende kan glæde sig til at se de nyeste produkter og trends inden for branchen.


Messen er fuldt udsolgt med 130 udstillere fra 14 lande. 35 af dem er udstillere, der ikke tidligere har været på messen.

En af nyhederne på messen er en ny opbygning af Showpoint - 25 trendzoner, som er områder, hvor udstillerne kan fremvise særlige produkter eller nyheder i en ubemandet udstilling. Det er en ny måde at præsentere vores showpoint på, siger arrangør af MyVendo Fair Ole Larsen.

Fokus på holdbarhed og brugsværdi

Det er svært at pege på konkrete trends, fortæller Ole Larsen, men han har bemærket, at der er en tendens til, at produkterne bliver mere holdbare, og at brugsværdien bliver bedre.


”I år har vi bl.a. en ny udstiller, der præsenterer high-end brands på messen. Det er godt for branchen, at der bliver færre billige plasticvarer på markedet,” siger Ole Larsen.

Flere gæster end sidste år

"Mange af vores skandinaviske udstillere stiller i år op med større stande end sædvanligt, og det er især et tegn på, at forventningerne til den nye sæson er høje. Udstillere fra resten af Europa skalerer også op. Når man er på et nyt marked, vil man gerne vil gøre sig til overfor de besøgende", siger Ole Larsen.

Ole Larsen forventer, at der kommer omkring 1.400 gæster. Det er flere end sidste år, hvor der rundt regnet kom omkring 1000 gæster. De besøgende kommer primært fra Danmark. 20 pct. er fra de øvrige skandinaviske lande.

Dansk Promotion inviterer til netværksarrangement om AI

MyVendo Fair er åben fra onsdag den 6. marts kl. 9-17. og torsdag den 7. marts kl. 9-16. Onsdag efter lukketid inviterer Dansk Promotion til et netværksarrangement, hvor man kan blive klogere på, hvad kunstig intelligens vil betyde for promotionbranchen.

Læs mere og tilmeld dig her.

Læs også
MyVendo Fair i Odense Congress Center nåede atter op på ca. 1000 deltagere, der granskede bl.a. reklamegaver, promotionprodukter, broderi og firmatøj fra i alt 130 udstillere.
Med den nye lov om bæredygtighedsrapportering vil man tydeligere kunne se, hvem der reelt er grønne, og hvem der bare bryster sig af det. Der følger dog også administrative byrder med rapporteringen, og her bør der følge vejledning og støtte til virksomhederne, siger GRAKOMs adm. direktør Carina Christensen.