Klima og miljø: Vi har brug for at kunne sammenligne fravalg af valgplakater med andre kommunikationsmidler
De fleste af os gør det: Sammenligner udvalget af produkter på hylderne, når vi køber tv, pc og plæneklipper. Det gør vi, fordi vi gerne vil have en række ønsker opfyldt til kvalitet, funktionalitet m.m. Og vi gør det, fordi mange forretninger i dag har gjort det nemt for os at sammenligne ret komplekse tekniske detaljer på produkterne.
Tænk hvis det på samme måde bliver muligt at kunne sammenligne miljø- og klimapræstationer for services, aktiviteter og produkter inden for kommunikationsindustrien. Altså både de trykte, de digitale og alle de andre aktiviteter, der skal til for at kommunikere budskaber.
Det er der nemlig i høj grad brug for. Ikke mindst kunne vi igen-igen igennem kampagneforløbet ved det seneste folketingsvalg have brugt et sådant benchmarkingværktøj.
Det synes nærmest at have været en gratis omgang at kunne drille og beskylde diverse kandidater, der valgte valgplakater, med at de enten ikke har styr på miljø- og klimabelastningen eller – endnu værre – at de overhovedet har valgt trykte valgplakater og tryksager fremfor andre kampagneformer.
En gratis omgang, fordi det stadig er en udbredt opfattelse, at alle andre kampagneformer end de trykte medier, er mere miljørigtige. Påstande, der slynges ud uden nogen form for reel sammenligning med, hvad der i stedet ville blive brugt til at kommunikere en politisk kandidats opstilling, hvis vedkommende ikke havde valgt plakater.
Generelt er vi formentlig enige om, at både folketings- og kommunalvalg er noget, vi ser som et helt centralt element i vores samfund. Vi er formentlig også enige om, at vi ønsker at blive oplyst effektivt om, hvilke kandidater der opstiller, og hvem der repræsenterer os bedst muligt. Og ikke mindst, at de opstillede kandidater derfor bør bruge de kommunikationsmidler, der mest effektivt bibringer os deres synspunkter. Og naturligvis gerne med mindst mulig miljø- og klimabelastning. Men der synes ikke at være enighed om, hvor meget vi behøver at vide for at have en mening om, hvilken kampagneform og -værktøj, der er den mest miljø- og klimaeffektive.
Selv om kommunalforskere gang på gang fortæller os, at valgplakater er et særdeles effektivt kommunikationsredskab, får det ikke alle til at forholde sig til, om det måske også er den kampagneform, der kunne tænkes at være mere miljø- og klimaeffektiv målt i forhold til opnået kommunikationseffekt.
For hvis forskerne har ret i, at valgplakater er det mest effektive kommunikationsredskab, mon så ikke der skal mere til af et andet kommunikationsmiddel for at opnå samme effekt? Og burde vi så ikke undersøge disse andre kommunikationsmidlers effekt på miljøet?
Det er yderst relevant at stille klima- og miljøkrav til valg af kommunikationsredskab. I tilfældet med valgplakater, hører jeg dog mest udsagn om, hvor meget CO2, der forårsages af fx 1 kg. valgplakat. Men jeg hører ikke, at dette tal er bedre eller dårligere end det produkt eller den aktivitet, der ville træde i stedet for fravalg af en plakat.
Flere valgarrangementer, mere merchandise og kandidater, der skal mere rundt i landet, er også noget, der sætter miljø- og klimaaftryk og som selvfølgelig er en konsekvens af et fravalg af valgplakater. Og så har jeg slet ikke nævnt det relative anti-demokratiske element, der ligger i, at langt fra alle kandidater bliver en del af de valgarrangementer, mens alle kan kommunikere ligeværdigt i lygtepælene.
Denne viden er vigtig, hvis vi ønsker reelle forbedringer, for der er altid en konsekvens af vores valg. Når vi fravælger noget, vælger vi noget andet til, som også har et miljø- og klimaftryk.
