”Det var som at komme i slaraffenland”

”Det var super spændende oplæg. Og vi er hos os helt med på at skifte over til plastalternativer som fx græs. Så længe det handler om noget, vi ikke skal bruge til noget andet. Det kunne være restgræs fra græsplæner. Men vi synes fx ikke det er en god ide at erstatte plast med sukkerroer eller majs. Det giver ikke mening at bruge landbrug til emballage, medmindre det er spildprodukter, når der er så mange, der sulter.”

Man har dog udviklet alternative plastprodukter af sukkerrør hos Synthogra, der producerer og udvikler plast og emballagefolier til både fødevarer og andre industrier i ind- og udland, men det var restprodukter, efter at de var blevet udvundet, og så giver det ifølge Nanette Thomas god mening.

Nu er man gået over til at forsøge sig med brugt fritureolie hos Synthogra.

”Det er noget skidt at hælde ud, for det smadrer kloakkerne. I stedet bruger jeg rigtig meget tid på at udvikle det til plast. Vi bruger meget tid på at hjælpe brand owners, der gerne vil være grønne, og det er man bl.a. når man ikke overemballerer,” siger Nanette Thomas, og fortsætter:

”Derfor gør vi alt, hvad vi kan for at gøre emballage mindre og lettere, dog uden at det går ud over fødevareholdbarheden. Vi skal se på det både fra forbrugernes side og fra produktets side, så det handler om at trykke, pakke og svejse, og så skal det samtidig se godt ud. Det er det, der er kunsten.”

Hun er enig med Lars Germann og Alexander Bardenstein i, at det ikke handler om at droppe plastik, for ”desværre er det ikke plastikkens skyld, men forbrugernes, at det ender ude i naturen,” som hun siger, og hun tilføjer:

”Vi skal lære forbrugerne at kigge indad. De tror det er godt for miljøet, når de køber en papirpose, der kan bruges én gang i stedet for en plasticpose, som du kan bruge nærmest i det uendelige. Desuden kræver det langt flere ressourcer at producere en papirpose end det gør at producere en plasticpose.”

Det handler samtidig om, at få forbrugerne til at forstå, at fødevarespild er langt værre for miljøet end den emballage, som vi pakker fødevaren ind i.

Nanette Thomas nød at blive vist rundt i de forskellige laboratorier på Teknologisk Institut efter oplæggene.

”Det var som at komme i slaraffenland. Det var superfedt at se, at de arbejder på at gøre produkterne bæredygtige. Samtidig skal man dog sikre, at man ikke går ned på funktionalitet. Her kan forskere godt være langt fra virkeligheden. Men jeg oplevede, at de på Teknologisk Institut har fingeren på pulsen, og det er nok fordi de både har samarbejdspartnere og kunder, der holder dem til ilden.”