Skolebog om papir og tryk

I samarbejde med Skoven i Skolen har Grafisk Arbejdsgiverforening udgivet skolebogen ”Historien om papir, træer og tryk”. Som tillæg til bogen er der udgivet undervisningsmateriale og forslag til aktiviteter. Børnene kan blandt andet besøge en grafisk virksomhed eller lære, hvordan de laver deres eget genbrugspapir.

Bogens historie tager udgangspunkt i Ottos morfar, der er skovfoged. Nogle af hans træer skal fældes og laves til papir. Men hvordan laver man egentlig hvidt papir ud af 15 meter høje træer med bark og grene? Hvordan trykker man på papir? Og hvordan kan man lave sit eget genbrugspapir? Otto og hans morfar tager på en rejse ind i historien om papir, træer og tryk.

Bogen er velegnet til undervisning i natur/teknikfagene i folkeskolen.

Hent bogen som PDF her: Historien om papir, træer og tryk