KlimABC

Klimadebatten er fyldt med fagudtryk, men hvad betyder de egentlig? Få svaret her.

Bæredygtig udvikling
Bæredygtig udvikling kan defineres som ”en udvikling, der opfylder de nuværende behov uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov i fare”. (Brundtland-rapporten, 1987). I virksomhedssammenhæng knyttes begrebet ofte til CSR (Corporate Social Responsibility) om virksomhedernes sociale, etiske og miljømæssige ansvarlighed.

Carbon Footprint
Den mængde CO2 (og eventuelt andre drivhusgasser), som en person eller en genstand udleder eller lagrer gennem hele dens levetid. Carbon Footprint for en tryksag kan fx omfatte fremstilling af papir, trykfarve og trykplader, energiforbruget i forbindelse med trykningen, transport og bortskaffelse af affald. Der er ingen faste grænser for, hvad der regnes med i et Carbon Footprint. Spørg derfor altid efter en definition.

Carbon eller CO2-neutral
Et begreb, der bruges om produkter eller aktiviteter, hvis samlede påvirkning af klimaet er lig nul. Det er imidlertid de færreste produktionsaktiviteter, der slet ikke påvirker klimaet. Derfor er der en del diskussion af begrebet. Grakom anbefaler i stedet, at man bruger begreber som ”neutralisering” eller ”kompensation”, som forklares herunder.

Carbon eller CO2-neutraliseret
Et begreb der bruges om virksomheder, der har taget aktive skridt til at modvirke deres udledning ved køb af fx kvoter eller kreditter.
Carbon- eller CO2-kompensationDet samme som Carbon- eller CO2-neutraliseret.

COP 15
FN’s årlige klimakonference.

CO2 (eller kuldioxid)
En almindelig gasart der naturligt findes i luften, som vi indånder. Gassen kaldes også kuldioxid og opstår blandt andet, når organisk materiale som fx kul, olie, gas, træ eller halm brænder. Kuldioxid indgår i klodens kulstofkredsløb. Det skyldes, at der bindes CO2 i form af kulstof i planterne under fotosyntese samtidig med, at der produceres ilt til atmosfæren. Eftersom papir består af træ, er der lagret CO2 i form af kulstof i papiret svarende til ca. 1,2 kg CO2 pr. kg papir.

CO2-deklaration
En opgørelse, der viser, hvor meget CO2 der er blevet udledt ved produktionen af et konkret produkt.

CO2-ækvivalenter
Forskellige drivhusgasser påvirker klimaet i forskellig grad. For at man bedre kan sammenligne dem, omregnes de til CO2-ækvivalenter. Eksempelvis har drivhusgassen metan en påvirkning af klimaet, der er 21 gange kraftigere end CO2. Derfor er CO2-ækvivalenten for metangas 21.

Direkte CO2-udledning
Den mængde udledt CO2, som en virksomhed selv har kontrol over. I grafiske virksomheder omfatter det fx udledning fra produktionen ved afbrænding af gas eller olie i kedler - og ved tørring af farverne på heatsettrykkerier. Desuden indgår fx gasdrevne trucks og andre køretøjer, som virksomheden ejer eller leaser.

Drivhuseffekt
Omkring jorden er der ”lag” af drivhusgasser, der holder på varmen ligesom glasset i et drivhus. Det er en naturlig proces, og uden den ville jorden i gennemsnit være 33 grader koldere end i dag. Processen bliver imidlertid påvirket af menneskers udledning af drivhusgasser, hvoraf kuldioxid (CO2) og metan er de mest betydningsfulde.

Emission
Et andet ord for udledning, der bruges specielt om skadelige stoffer. For eksempel er ”CO2-emission” det samme som ”CO2-udledning”.

Emissionsfaktor
Et udtryk for hvor stor mængde CO2 eller CO2-ækvivalenter, der fx udledes pr. ton papir, pr. kWh elektricitet eller pr. kørt kilometer.

Fossil energi
Fossil energi er baseret på fossile brændstoffer som kul, olie, tørv og naturgas. De fossile brændsler udleder fossil CO2, når de forbrændes og er ifølge FN’s klimapanel med til at forårsage klimaforandringer. Energiforsyningen i Danmark afhænger i høj grad af fossil energi i dag. Alternativet er vedvarende energikilder som vindkraft, vandkraft, biomasse, geometrisk varme, solvarme m.m.

Global Warming Potential (GWP)
Et mål for hvor meget en bestemt drivhusgas bidrager til den globale opvarmning, sammenlignet med CO2.

Greenhouse Gas Protocol (GHG Protocol)
En international standard for hvordan man kortlægger og opgør, hvor meget CO2 en virksomhed udleder. Langt de fleste beregningsmetoder er baseret på denne standard. Ifølge GHG Protocol skal CO2-udledningen opdeles i mindst tre grupperinger:

• Scope 1: Direkte udledninger fra virksomheden (fx forbrænding af olie, gas).

• Scope 2: Indirekte udledninger forårsaget af købt energi (fx elektricitet, fjernvarme).

• Scope 3: Øvrige indirekte udledninger.

Standarden og de tilhørende værktøjer kan hentes gratis på www.ghgprotocol.org.

Grøn el
En betegnelse for elektricitet der stammer fra ikke-fossile energikilder og derfor kan betegnes som værende CO2-fri strøm. Det gælder fx vindkraft, vandkraft, biobrændsel mv. Den miljømæssige effekt af at købe grøn el er genstand for en del diskussion. Skeptikere påpeger således, at køb af grøn el ikke er nogen garanti for, at andelen af ikke-fossile energikilder bliver øget på kort sigt.

Indirekte CO2-udledning
Den mængde CO2 som, en virksomhed ikke kan kontrollere fuldt ud men alligevel er ansvarlig for, bliver udledt. Det gælder fx den CO2, som udledes af underleverandører i forbindelse med fremstilling eller transport af materialer og råvarer. Også medarbejdernes transport til og fra arbejde samt forretningsrejser regnes som en indirekte udledning. Energi som fx el og fjernvarme har dog en særlig status i CO2-sammenhæng, som betyder, at det normalt medtages i stil med direkte miljøpåvirkninger.

Klimaregnskab
En opgørelse over, hvor meget CO2 en virksomhed, kommune eller organisation udleder. Til at beregne et klimaregnskab benyttes ofte GHG-protokollen.

Klimastrategi
En slagplan for nedbringelse af CO2-udledningen fra virksomheden eller dens aktiviteter. En klimastrategi opdeles normalt i visioner, målsætninger, mål og handlingsplaner.

CO2-kredit
Et tilgodehavende på en vis mængde drivhusgasser. Mængden svarer til den effekt, som 1 ton CO2 har på den globale opvarmning i en bestemt periode. Kreditterne er fastlagt på baggrund af konkrete klimaprojekter i fx ulande eller Østeuropa. Der findes en række forskellige standarder for godkendelse af projekter med CO2-kreditter såsom CDM, JI og VER. En af de mest omfattende og anerkendte er Gold Standard, der bakkes op af bl.a. Verdensnaturfonden.

CO2-kvoter
En tilladelse til at udlede CO2. En CO2-kvote på 1 ton giver således ret til at udlede 1 ton CO2. Kvotereguleringen er det vigtigste middel til at begrænse CO2-udledningen fra de virksomheder, der er omfattet af EU’s kvotehandelssystem under Kyoto-protokollen.

Omkring 380 danske virksomheder, der har et særligt højt energiforbrug, har fået tildelt CO2-kvoter. Hvis de vil udlede mere, end de har kvoter til, må de købe flere kvoter på EU’s kvotemarked eller investere i CO2-reducerende projekter i andre lande. Hvis virksomhederne har overskydende kvoter, kan de sælge dem til andre.

I øjeblikket er der ingen grafiske virksomheder i Danmark, der er omfattet kvotereguleringen. Men de kan godt købe CO2-kvoter i kvotehandelssystemet. Ved at annullere de købte kvoter kan den grafiske virksomhed neutralisere eller kompensere for sin egen CO2-udledning.

Kvoteregisteret
Et system, der administrerer virksomhedernes C02-kvoter og kreditter. Det kan sammenlignes med en bank, der i stedet for ejerskab til penge registrerer ejerskab til kvoter og kreditter på konti. Hver kvote er forsynet med en kode, der gør den unik på samme måde som en pengeseddel.

Kyoto-protokollen
International klimaaftale fra 1997. Aftalen binder alle de underskrivende lande til at reducere udslippet af drivhusgasser. Inden 2012 skal udslippet på verdensplan således sænkes med 5 pct. i forhold til 1990. Danmark er forpligtet til at reducere udledningen af drivhusgasser med 21 pct.

LCA (Life Cycle Assesment)
En analyse og vurdering af alle de faser som et produkt gennemlever fra vugge til grav. Man beregner altså, hvor meget fremstilling af for eksempel et reklameblad belaster miljøet fra udvindingen af materiale til produktion, anvendelse og bortskaffelse af produktet. I en komplet livscyklusvurdering indgår mere end ti forskellige miljøpåvirkninger i vurderingen. Heraf er drivhuseffekten kun den ene.

Lagring
CO2 er naturligt ”lagret” i naturen. Kul, gas og olie fra undergrunden indeholder således kulstof, der bliver frigivet, når stoffet brænder. Man arbejder i øjeblikket med at finde effektive måder til at opfange CO2 fra fx kraftværker og lagre det i undergrunden. Desuden bindes CO2 i form af kulstof i planterne under fotosyntese samtidig med, at der produceres ilt til atmosfæren. Eftersom papir består af træ, er der lagret CO2 i form af kulstof i papiret svarende til ca. 1,2 kg CO2 pr. kg papir.

Offsetting
Det engelske ord for neutralisering eller kompensation ved køb af fx kvoter eller kreditter.

Pas 2050:2008
En standard udviklet af bl.a. British Standards og Carbon Trust. Standarden har til formål at opgøre og vurdere udledningen af drivhusgasser fra virksomheders produktion og serviceydelser set i et livscyklusperspektiv.

Reduktion
I klimasammenhæng taler man om reduktion, når en virksomhed har gjort en aktiv handling for at mindske udledningen af drivhusgasser. Det kan fx ske ved at effektivisere energiforbruget eller ved at vælge råvarer eller underleverandører, der medfører en lavere CO2-udledning. Man taler ikke om reduktion, hvis en virksomhed køber kvoter eller kreditter for at neutralisere eller kompensere for udledningen af CO2.

Scope
Refererer normalt til GHG Protocol, der specificerer, at CO2-udledningen skal opdeles i mindst tre grupperinger (se under Greenhouse Gas Protocol).

Vedvarende energi
Den energistrøm som udsendes fra solen, og som livet på jorden afhænger af. Når solenergien rammer jorden, omdannes den til biomasse, vindkraft, vandkraft, solvarme m.m. De forskellige former for vedvarende energi kan udnyttes til energiforsyning og er CO2-neutral.

Verifikation
En undersøgelse, foretaget af en uafhængig instans, der bekræfter rigtigheden af bestemte forhold. Verifikationen kan omfatte et kontrolbesøg (audit) på virksomheden for den uafhængige part. Resultatet af verifikationen er en udtalelse eller et certifikat, der dokumenterer rigtigheden af beregningerne.

Er der spørgsmål eller behov for rådgivning, kan Grakoms miljøafdeling kontaktes på tlf. 63 12 70 00.