Ejer- og generationsskifte

Mere end 85 % af Grakoms medlemsvirksomheder er ejerledede. I ejerledede virksomheder ses en række udfordringer og problemstillinger, man ikke møder i ikke ejerledede virksomheder. Bl.a. bliver spørgsmålet om ejerskifte og generationsskifte aktuelt for de fleste på et tidspunkt. Men også kapitalfremskaffelse, den daglige ledelsessparring, fastholdelse af medarbejdere og sammensætningen af den rette bestyrelse kan give ejerlederen udfordringer.

I Grakom er der mulighed for at få bistand på flere områder i forbindelse med ejerskifte. Både i form af konkret rådgivning ved ejerskifte, men også i form af netværk med andre ejerledere og hjælp til de problemstillinger, ejerledere møder i driften af virksomheden.

Hjælp til ejerskifte

Grakom har indgået et samarbejde med Match-Online A/S, som giver Grakoms medlemmer en række fordele. Match-Online er infrastruktur-leverandør inden for ejerskifteområdet. Det betyder, at der stilles en platform til rådighed, hvor købere og sælgere af virksomheder kan mødes, de holder events med fokus på ejerskifte, hjælper med at værdiansætte virksomheden, stiller værktøjer og formidler viden til brugerne samt hjælper med at finde den rette rådgiver i den specifikke situation. En række af de løsninger, som Match-Online tilbyder, er gratis, mens andre er brugerbetalte.

Filosofien bag Match-Online er, at de bistår med viden fra virksomhedernes fødsel (start-up's) til død (konkurs/salg). Fra egenkapital, egenkapitaludvidelser til lånekapital – fra enkelte transaktioner til crowd-funding. Match-online.dk er det sted, der samler alle aktører, der er involveret i en virksomhedshandel. Det er her ejerskifterådgivere, erhvervsorganisationer, investorer, købere og sælger finder sammen.

Læs mere om Match-Online

Grakoms aftale med Match-Online betyder, at der jævnligt holdes møder, hvor ejerskifte er på dagsordenen, og konkret kan medlemmer af Grakom få 10 % rabat på indrykning af køb/salg-annoncer på Match-online samt 10 % på en værdiansættelsesberegning af virksomheden.

Netværk for ejerledere

I Grakoms ejerledernetværk mødes en gruppe af virksomhedsledere, som samtidig også er ejere, for i et fortroligt rum at udveksle erfaringer samt blive klogere på de udfordringer og emner, der optager dem i forbindelse med driften af deres virksomhed.

Fællesnævneren for deltagerne er, at det skal være ejerledere i kommunikationsbranchen.

Netværket repræsenterer det meste af Jylland, og de holder fire møder om året.

Læs mere om ejerledernetværket