Det grafiske CSR-kodeks

Alle danske grafiske virksomheder kan være med til at tage socialt ansvar ved at tilslutte sig Det grafiske CSR-kodeks. Et kodeks, som tager udgangspunkt i FN Global Compacts ti principper.

Gennem GRAKOM Arbejdsgivere har danske grafiske virksomheder sammen med HK/Privat sat rammerne for Det grafiske CSR-kodeks. Det tager udgangspunkt i FN Global Compacts ti principper om menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og antikorruption.

Det grafiske CSR-kodeks er en standard og en praksis for at handle ansvarligt, og kodekset er udformet, så det afspejler arbejdstager og arbejdsgivers holdning og tilgang til grafiske virksomheders ansvar.

Når du samarbejder med grafiske danske virksomheder, kan du tage ansvar ved at stille krav om, at virksomheden har tilsluttet sig Det grafiske CSR-kodeks. Det understøtter, at du finder det vigtigt at have ordentlige sociale-, miljø- og arbejdsmæssige forhold.

Du kan læse mere om FN Global Compacts ti principper her 

Sådan tilslutter du dig Det grafiske CSR-kodeks
Ønsker du at tilslutte din virksomhed Det grafiske CSR-kodeks, skal du underskrive en tiltrædelseserklæring, som du offentliggør på din virksomhed hjemmeside eller kommunikerer på anden vis.

Du kan downloade tiltrædelseserklæringen her.

Når din virksomhed er tilsluttet Det grafiske CSR-kodeks, skal virksomheden til enhver tid skal kunne dokumentere, hvordan og i hvilket omfang I efterlever kodekset.

Du skal garantere, at din virksomhed til enhver tid overholder alle gældende nationale love og relevant EU-lovgivning.

Hvem har tiltrådt det grafiske CSR-kodeks?
Få et hurtigt overblik over de virksomheder, der har tiltrådt det grafiske CSR-kodeks.

For yderligere information kontakt Anders Hegnet eller Carsten Bøg på tlf. 63 12 70 00.