Mediestøtten bør imødekomme nye medievaner 

Mediebilledet er undergået store forandringer. Det har gjort mediestøtten til skrevne medier forældet. Der er behov for en gennemgribende modernisering af mediestøtten, som fremmer kvalitetsjournalistik, håndterer det moderne mediebillede og styrker de danske medier i kampen mod fake news.

Historisk set har trykte aviser holdt danskere orienteret om politik, samfund og kultur. Fremkomsten af internetmedier har ændret dette. I modsætning til trykte medier har internetmedier ikke store omkostninger til tryk og distribution, og dermed kan en markant større andel af deres indtægter gå til journalistisk indholdsproduktion. Det har blandt andet givet grobund for nichemedier med højt specialiseret journalistik.

Internetmediernes omkostningsstruktur har dog også givet grobund for junkmedier, som ikke lever op til de journalistiske idealer, og indholdsmæssigt giver et subjektivt eller fejlagtigt billede af virkeligheden. Junkmedierne fremstår professionelle, og er derfor svære at kende fra kvalitetsmedierne. Samtidig vokser omfanget af fake news løbende i takt med, at flere og flere læser nyheder på sociale medier.

Når internetmedier skal stå stærkt i den indbyrdes konkurrence, skal de være blandt de første med nyhederne. Artikler skrevet i internetmedier er ofte kortere, mere nyhedsfokuserede og har mindre perspektivering end artikler i trykte medier. Den markante fokus på nyheder fjerner fokus fra samfundets overordnede udvikling. Det kan få demokratisk betydning, idet befolkningen kan ende med at basere deres holdninger på kortvarige udsving frem for den generelle udvikling i samfundet.

I forbindelse med Medieforliget i 2019 blev det besluttet at udvide de skrevne avisers nulmoms til også at gælde internetaviser.

Traditionelt set har det været let at kende forskel på avismediet fra andre medier. Papirkvaliteten var anderledes og udgivelsesfrekvensen var højere end for andre skrevne medier. En forskel internettet har udvisket. På internettet udgives medier løbende i takt med artikler eller andet materiale produceres. Tidligere tiders forskelle mellem magasiner og aviser forsvinder.

Internettet giver også nye muligheder for indhold. Aviserne udgiver i dag både digitale magasiner, podcasts, dokumentarer og sportsprogrammer med nulmoms i direkte konkurrence med magasinbranchen, streamingtjenester, TV kanaler og andre indholdsproducenter. Det er konkurrenceforvridende og imod EU-retten.

Samtidig begrænser nulmomsen de digitale avisers udvikling, idet der er en øvre grænse for, hvor meget en digital avis kan udvikle sig, før den ikke længere anses for at være en digital avis, og dermed ikke længere er berettiget til nulmoms

Den nuværende mediestøtteordning fremmer ikke indhold af høj kvalitet. Grakom anbefaler derfor, at mediestøtten ændres, så den fremmer kvalitetsindhold og ikke er konkurrenceforvridende:

Anbefaling 1: Indfør en ensartet momssats for medier på 5-10 pct. og afskaf lønsumsafgiften.

En ensartet mediemoms vil medføre, at usikkerheden om, hvornår aviser i momsmæssig betydning ikke længere regnes for at være en avis, fjernes. Det vil medføre, at både trykte og digitale aviser kan følge med samfundets udvikling. En ensartet mediemoms vil også medføre, at alle medier får lige konkurrencevilkår.

Anbefaling 2: Lemp krav til bredt indhold i produktionsstøtten, så et medie kan få støtte til indhold, som enten omhandler politisk, samfundsrelaterede eller kulturelle temaer.

Det nuværende kriterie for, at et medies journalistiske indhold primært skal omhandle både politiske, samfundsrelaterede og kulturelle temaer, følger ikke medieudviklingen. I dag kan et nichemedier af høj kvalitet, som kun beskæftiger sig med et eller to af temaerne ikke kan modtage støtte.

Anbefaling 3: Lemp krav til aktuelt nyhedsstof.

Et nyhedsbillede med flere, hurtigere, kortere nyheder med mangel på perspektivering medfører et behov for baggrundsartikler om sammenhængene i samfundet og politik.

Anbefaling 4: Lemp 50 pct.-kravet.

Medier bør ikke straffes for at tænke kommercielt. Ved at lempe 50 pct. kravet om redaktionelt indhold kan betalingsmedier tiltrække nye typer af læsere med en lavere betalingsvillighed. Alternativt kan der oprettes medier af høj journalistisk kvalitet uden betaling. Dermed bredes kvalitetsjournalistik ud til en større del af befolkningen og bidrager til at fortrænge junkmedier og fake news.

Anbefaling 5: Lemp kravet til tre redaktionelle årsværk for at modtage produktionsstøtte

Kravet om tre redaktionelle årsværk bør lempes, så de mindste lokalaviser ikke ophører. Lokalaviserne udgør fortsat en hjørnesten i det danske nærdemokrati.

Anbefaling 6: Genindfør distributionsstøtten til omdeling af trykte medier i landdistrikter.

Ved indførelsen af en mediemoms vil den indirekte større til distribution af aviser falde. Det medfører et ekstra økonomisk pres på aviser beliggende i landdistrikter, hvor der er særligt høje distributionsomkostninger. Dette kan afhjælpes ved at indføre en distributionsstøtteordning.

Anbefaling 7: Afskaf regel om foreningers ejerskab i produktionsstøtten.

Ejerskabet af et medie har ikke noget at gøre med den journalistiske kvalitet af et medie. Støtte af medier bør gives på baggrund af indhold og kvalitet – ikke ejerskab. Ejerskabskriteriet bør derfor afskaffes.