Arbejdsmiljøloven medfører overdrevne byrder

For mange løse beskrivelser i arbejdsmiljøloven giver store udfordringer for danske virksomheder, idet disse ligger til grund for en lang række tvivlsomme påbud fra Arbejdstilsynets side. De tvivlsomme påbud medfører, at en stor del af påbuddene efterfølgende ankes – og i mange tilfælde også afvises.

De alt for mange forkerte og unødige påbud giver virksomhederne administrative byrder i forbindelse med sagerne. Byrder de kunne være sluppet for, hvis arbejdsmiljøloven var tydeligere. I nogle tilfælde kan et forkert påbud endda blive taget til efterretning. Virksomheden pålægges således at indgå aftale med en ekstern rådgiver, der skal rette arbejdsgangene. Udgiften til den eksterne rådgiver løber op i 25.000-30.000 kr. pr. påbud.

Et eksempel på de uklare retningslinjer er retningslinjerne for værnefodtøj (At-vejledning D.5.6 – 1). Her hedder det, at værnefodtøj skal bruges, hvis arbejdet ikke kan tilrettelægges og udføres forsvarligt ved brug af almindeligt, hensigtsmæssigt fodtøj. Formuleringen mangler konkrete retningslinjer, hvilket resulterer i, at afgørelsen afhænger af en skønsmæssig vurdering foretaget af Arbejdstilsynets repræsentant. Det er et kæmpe problem. Dels kan det give divergerende afgørelser, og dels bør virksomhederne præsenteres for tydelige regler og retningslinjer.

En anden vejledning, som volder problemer, er, At-vejledning A.1.16 om akustik i arbejdsrum. Denne vejledning er ret enestående for Danmark og medfører, at virksomheder kan påbydes at akustikregulere produktionslokalet, selv om grænseværdien for støj er overholdt. Udgifterne i forbindelse med en sådan regulering løber ofte i flere hundrede tusinde kroner.

Grakom anbefaler:

  • At man skærper arbejdsmiljøloven, så antallet af tvivlsomme og forkerte påbud minimeres. Dette arbejde bør foregå i samarbejde med arbejdsgivernes repræsentanter.