Vildledende tilbud på dealsite

Dealsitet Dagens Bedste ApS udbød i sommeren 2014 et tilbud på 249 kr. for en to-retters menu for to personer på Cafe Frederik ApS beliggende på Nørrebro i København. Normalprisen var ifølge dealsitet 498 kr., hvorfor der blev reklameret med, at forbrugerne kunne spare 50 % i forhold til normalprisen.


På Cafe Frederiks eget menukort var prisen derimod fastsat til 396 kr. Forbrugerombudsmanden vurderede på den baggrund, at normalprisen, der stod på dealsitet, var vildledende.

Markedsføringslovens § 3 forbryder erhvervsdrivende at bruge vildledende eller urigtige oplysninger i markedsføringen, hvis det er egnet til mærkbart at forvride forbrugernes økonomiske adfærd.

Forbrugerombudsmanden har nu politianmeldt begge virksomheder.

Læs mere om prismarkedsføring i Grakoms markedsføringsretlige vejledning her.

Kilde: Forbrugerombudsmandens hjemmeside – opdateret 19. januar 2016.