Omhyggelig risikostyring

Etiketter og emballage, som anvendes i forbindelse med fødevare- og medicinalprodukter, er underlagt særlig lovgivning. Og som det fremgår af artiklen om erstatningsansvar, så kan det have store konsekvenser, hvis fælden klapper. Derfor bør man være omhyggelig med sin risikostyring!

Uagtet at mange producenter af labels og emballage stadig ikke oplever, at kunderne stiller særlige krav, så forpligter lovgivningen alle parter i fødevarekæden. Derfor vil det led i kæden, som begår fejl, også kunne drages til ansvar, uanset hvad der er aftalt mellem leverandør og kunde.

De kunder, der stiller konkrete og skriftlige krav, gør det ofte i form af krav til bestemte standarder. I den sammenhæng er det værd at bemærke, at disse krav ikke er afledt af lovgivning, men af kundernes ønske om at sikre sig bedst muligt i forhold til både deres lovgivningsmæssige forpligtigelser og fejltagelser i eget marked.

Omfang og struktur af de mest fremherskende kundekrav til standarder ligger egentlig ganske tæt op ad formuleringer, der kan udledes af lovgivningen. Lovgivningens formuleringer er ganske vist mindre konkrete, som eksempelvis at produktet skal være egnet til fødevarekontakt. Men netop for at sikre sig i forhold til dette krav, skal den grafiske producent kortlægge og analysere alle mulige risici, som kan opstå i forhold til anvendte råvarer og produktionsforhold. Og netop her er det Grakoms vurdering – og anbefaling – at systematikken, der kan udledes af blandt andet ISO 22000-standarden for fødevaresikkerhed, er en god og brugbar ramme. Og det uanset om man vælger at lade sin systematik og sit system certificere af et eksternt firma eller alene arbejder med systemet internt. Udover at opfylde kundens eventuelle krav til certificering kan fordelene ved certificering være, at der sættes ekstra fokus på overholdelse af lovgivningen og den interne risikovurdering i det hele taget.

Vælg den rigtige løsningDer er flere standarder og certificeringer i spil, og hvilken vej den enkelte virksomhed skal vælge, er ikke ligegyldig. Dels har det sine omkostninger at etablere et certificeret system, og dels er det væsentligt at vælge det rigtige system til både det aktuelle og fremtidige marked. En standard, der er kendt verden over, er fx ISO’s ledelsessystem til fødevaresikkerhed, ISO 22000.

Derudover ses også krav til overholdelse af standarder som BRC og FFSC, der er funderet henholdsvis i den britiske og den tyske detailbranche. For disse standarders vedkommende tilbyder flere certificeringsfirmaer at certificere disse enkeltstående, men kravene i fx BRC kan i princippet indarbejdes i et eksisterende ISO 9001 – eller ISO 22000-system.

Grakom anbefaler, at den enkelte virksomhed danner sig et overblik over både direkte afledte kundekrav og de krav, der måtte kunne udledes af forhold, som labels eller emballagen skal anvendes i sammenhæng med. Med udgangspunkt i disse informationer kan det så vurderes, hvilke systemer og/eller standarder, der i givet fald vil være hensigtsmæssige at tage i anvendelse. De nævnte standarder er strukturelt meget ens, og de kan som oftest med fordel tænkes sammen i et system.

Hvorvidt systemet, eller systemerne, behøver at blive certificeret af et certificeringsfirma må bero på en afvejning af direkte kundekrav, forventninger til kundekrav, nye kunder og sidst måske ønsket om at sikre sig bedst muligt i forhold til mere eller mindre løse henvisningskrav i kundekontrakter om ”at producere i henhold til ...” Netop sådanne formuleringer behøver man ikke at diskutere med kunden, hvis der foreligger et egentligt certifikat.