Nyt forum for produktionsledere

GRAKOM søsætter et forum for produktionsledere, som dermed får nogle de kan sparre med omkring udfordringer i virksomheden og i branchen.

Ofte står produktionsledere alene med mange beslutninger, der skal tages, som både berører det daglige arbejde i den grafiske produktion og strategiske beslutninger, som påvirker virksomheden længere ud i fremtiden.

Derfor søsætter GRAKOM et forum, hvor produktionsledere  kan mødes og sparre med hinanden.

Om baggrunden for det nye forum, siger projektleder og konsulent i GRAKOM, Anders Hegnet:

”Ofte står produktionsledere alene med udfordringer i forhold til produktionsoptimering, produktionsledelse, medarbejderproblematikker osv. Vi vil gerne give mulighed for, at man kan blive inspireret af andre i branchen, samt af eksperter udefra.”

Det første møde i forummet er gratis. Man kan læse mere om forummet samt tilmelde sig her.