Nystartet kvalitetsnetværk

 

Emnerne for netværksmøderne i 2016 er fokuseret på produktion af label og emballage til brug for fødevarer. Kommende møder i netværket 2016

19. maj kl. 10-13: Risikovurdering i praksis
Den rigtige og afbalancerede risikovurdering. Hvor langt er det relevant og rimeligt at gå, når det gælder produktion af sekundær label- og emballageprodukter, og er det muligt for branchen selv at sætte standarder for en god risikovurdering. Gæster og oplægsholdere er fra bl.a. Force Technology.

8. september kl. 10-13: Systemer og standarder
Hvor kompliceret er det egentlig at etablere et system, der både ”passer ind” i forhold til placering i fødevareproduktionskæden, og som samtidig giver virksomheden værdi i det daglige? Gennemgang og drøftelse af systemparadigmer, fra risikovurdering til endeligt system. Gæster og oplægsholdere er både eksterne og fra Grakoms Miljø- og konsulentafdeling.

17. november kl. 10-13: Aktuelt emne
Blandt foreslåede emner er bl.a. EU og anden relevant lovgivning rodfæstet i lande uden for EU.

Pris for deltagelse Prisen for deltagelse i netværket er 6.500 kr. årligt pr. virksomhed. Det er muligt at deltage med flere og forskellige personer på møderne, og således opnå det maksimale udbytte for virksomheden.

Tilmelding sker til Jette Poulsen på jcp@grakom.dk eller Carsten Bøg på cb@grakom.dk.