Mændene havde maskinerne - kvinderne havde kreativiteten

Janne Høgshøj har været en af de mest indflydelsesrige kvinder i den grafiske branche igennem 40 år.

Hun begyndte som reklametegner, men bevægede sig hurtigt ind på det, der var mændenes domæne.
UDKOM 04 Janne Høgshøj
Da jeg startede i lære som reklametegner, var der masser af seje mænd og maskiner. Det var dem, der var stjernerne og fik den fede løn. Det var trykkere, typografer og litografer og de havde ikke ligefrem nogen forkærlighed for kontordamerne, der var medlemmer af HK. Hvis man havde sagt til dem dengang, at de en dag ville blive medlemmer af Handels- & Kontorfunktionærerne, så havde de grinet deres røv i laser. Men i dag er de alle medlemmer af HK Grafisk Kommunikation, og det har været fantastisk at have alle faggrupperne med på studieture, som jeg har arrangeret til papirfabrikker rundt om i Europa. Så her deltager både de seje fyre og de kreative piger. I dag er der jo ingen, der tænker over det.

Min far var militærmand, og min mor var leder af en FDM-afdeling, så det var ikke fordi, den kreative branche lå ligefor. Min far syntes, jeg skulle arbejde i en bank, så jeg blev sendt ned til en samtale med bankdirektøren. Men hans kontor var så kedeligt, at jeg satte mig i hans stol, og jeg så på alle de folk, der bare sad og regnede, og tænkte: ”Det er sgu ikke noget for mig,” så jeg skred igen. Jeg har altid kunnet lide at tegne og fortælle, så kort efter gik jeg op til Skives eneste reklamebureau og viste chefen noget af det, jeg havde tegnet, og så fik jeg en læreplads som reklametegner.

Jeg har aldrig tænkt særlig meget over, at jeg er kvinde i den her branche. Det er kun sket en enkelt gang på et kortvarigt job på et reklamebureau i Sønderjylland, hvor der var en flok latterlige mandschauvinister, der gramsede på pigerne og behandlede dem som lort. De var konsulenter og fik en fed løn og havde spændende møder ude hos kunderne. Kvinderne sad på tegnestuen hele dagen og blev overvåget af chefen gennem en glasrude. Det kunne jeg sgu ikke holde ud. Jeg havde selv fungeret som sælger i min læretid og også taget en handelsuddannelse, så jeg søgte tilbage til min gamle arbejdsplads i Skive. Her blev jeg kort efter leder af bureauet. Da var jeg kun 21 år, så det blev der talt meget om. Men jeg kunne både tegne, skrive, sælge, styre bogholderiet og kradse penge ind, hvis kunderne ikke betalte – så det var en spændende tid. Senere blev jeg kommunikationschef i en fagforening i København og under typografstrejken købte jeg en offsetmaskine, så jeg selv kunne trykke brevene til medlemmerne – så i nogle år var jeg ”førertrykker” på en enfarver og rendte ofte rundt i blå kedeldragt med en tot tvist i baglommen. Madame med maskine.

Mine mange job har aldrig været kedelige, og det man ikke kunne, det kunne man lære. Ens egen personlighed og selvopfattelse er vigtig for, hvordan man bliver behandlet, også som kvinde. Hvis man opfatter sig selv som en dørmåtte, bliver man jo også behandlet som en. Men hvis man kommer med power, åbenhed og godt humør, så er jeg sikker på, at man kan klare sig alle steder. Jeg underviser på mange skoler og i virksomheder og ved, at jeg har været med til at inspirere mange og givet dem blod på tanden – både piger og drenge. Den kreative branche og den grafiske branche er spændende, men hårde brancher, der er meget udfordrede og konkurrenceprægede. Her er der masser af seje piger, men mange af dem er måske ikke så synlige. Det skal den girlpower, der er i øjeblikket, nok ændre på – bare se, hvad der sker i politik, musik, film, TV og på universiteterne. Og jeg vil opfordre den unge generation og de nuværende studerende til at lære hele livet, blive gode til at sælge sig selv og udleve drømmene.