GRAKOM yder henstand med bidrag til syge- og barselsfond

På baggrund af Covid-19 krisen har GRAKOMs bestyrelse besluttet at yde henstand for opkrævning af bidrag til GRAKOMs syge- og barselsfond.

Henstanden med opkrævning til GRAKOMs syge- og barselsfond omfatter bidrag for barsels- og evt. sygdomsdækning og gælder for:

  •  Faktura, der dækker 4. kvartal 2019 - udsendt 15. marts 2020 med forfald 15. maj 2020.
    GRAKOM fremsender kreditnota på den udstedte faktura

 

  • Faktura, der dækker 1. kvartal 2020 - planlagt udsendelse 15. juni 2020 med forfald 15. august 2020

Ovenstående fakturaer vil først blive opkrævet sammen med bidraget for 2. kvartal 2020, der udsendes 15. september 2020 med forfald 15. november 2020.

Der er ingen ændring i øvrige opkrævninger, som GRAKOM udsender.

Spørgsmål til ovenstående kan rettes til GRAKOMs økonomiafdeling (Grethe Lund / Conny Junker).