Kulturændringer skal få flere mænd på barsel

Både på arbejdspladserne, hos kvinderne og hos mændene selv, skal der ske en kulturændring, hvis vi som samfund skal opnå, at barslen deles mere ligeligt mellem mænd og kvinder.

Mange mænd er bange for at sige til deres arbejdsgiver, at de gerne vil på barsel. Så selvom mændenes muligheder for at gå på barsel er blevet forbedret med den nye lovgivning, der giver mænd ret til flere ugers betalt barsel, er det stadig et fåtal af mænd, der tager barsel.

Det var den en af paneldeltagerne i GRAKOMs debat fredag eftermiddag på Folkemødet med barsel som tema, Nick Allentoft der italesatte, at mange mænd er bange for at sige, at de gerne vil tage deres del af ansvaret i forhold til deres børn.

”9 ud af 10 fædre vil gerne være mere nærværende over for deres børn, men de tror bare ikke, at andre mænd har det lige sådan. Den største forhindring for barselsudfordringen er mændene, og de skal gøre op med mandehørmen om, at man ikke skal være nærværende over for sine børn". Nick Allentoft var med i panelet, fordi han har skrevet bogen Til Far, der handler om, hvordan man skaber tryghed og nærvær til sit barn og partner.

De øvrige deltagere i panelet var Eva Svavars, forperson for Kvindeøkonomien, der arbejder for økonomisk ligestilling mellem mænd og kvinder samt til daglig partner i Lead Agency og stifter og direktør i Værdbar, Natalia Rogaczewska, der rådgiver om strategisk håndtering af barsel. Moderator var GRAKOMs direktør, Thomas Torp.

Paneldeltagerne var enige om, at lovgivningen ikke er den største udfordring, men at det er en holdningsændring i samfundet, dvs. hos både kvinder, mænd og arbejdsgivere, der var nødvendig, hvis vi skal få flere mænd til at tage barsel.

”Det er ikke så meget lovgivning og regler, der er problemet. Det er mere kultur og historie,” sagde Eva Svarvas og fortsatte:

”Det at få mændene til at tage mere forældrebyrde, som vi kalder det, vil gøre en kæmpe forskel. Men jeg tror ikke, at kvinder i min levetid, kommer til at være helt jævnbyrdige med mænd på den konto.”

Natalia Rogaczewska mente, at det vil hjælpe på ligestillingen i forhold til barsel, hvis arbejdsgiverne håndterer barsel på en måde, så det ikke får konsekvenser for nogen at gå på barsel – hverken kvinder eller mænd.

”Noget af det vigtigste for fremtidens velfærd er, at vi føder flere børn, så det skal gøres mere attraktivt at gå på barsel.”

Natalia Rogaczewska var desuden enig i, at mændene har svært ved at tale om barsel

”Arbejdsmarkedet er lavet af mænd for mænd, og fordi de historisk set ikke har taget barsel, får vi ikke talt om det. Det er rigtig svært for mændene at tage på sig. Vi har brug for en kulturændring, og for at få et sprog omkring mænd og barsel.”

Hun fortsatte: ”Vi mangler også at turde tale om kvinder, der fx kun tager seks måneders barsel. De bliver mødt med, at de vælger karrieren over barnet. Vi er låst fast i vores roller, og det kan vi ikke  lovgive os ud af. Det er en strukturel udfordring, og det er både arbejdsgiver, den enkelte leder og den enkelte medarbejder, der skal på banen.”

Også Eva Svavars ser et problem i, hvordan man italesætter børn og karriere:

”Karrierekvinder får tit kommentaren om, hvordan de jonglerer med børn og karrierer, det får karrieremænd ikke, så der er et åbenlyst bias her.”

Fra Natalia Rogaczewska lød det, at det også var nødvendigt at håndtere barsel bedre, hvis man gerne vil have flere kvinder i ledelsen.

” Dem, der tager barsel, skal gribes ordentligt, når de kommer tilbage. Ellers risikerer man, at de bruger barselstiden på at kigge efter et andet job. Der skal gerne være en plan i virksomheden før en medarbejder går på barsel, om,  hvordan man håndterer det, når vedkommende kommer tilbage.”

Thomas Torp afsluttede med at GRAKOM har entreret med Natalia Rogaczewska netop for at gøre GRAKOMs medlemsvirksomheder bedre klædt på i forhold til at håndtere barsel og i de udfordringer, der er i den sammenhæng både i forhold til at gøre det naturligt, at mænd tager barsel og for at håndtere begges tilbagevenden fra barsel til virksomheden på en god måde for begge parter.

Kirstine Kolling Hansen, Tusamotus, har udarbejdet et grafisk referat fra debatten.