Emballagedagen: Den største omvæltning de seneste 50 år

Fotograf: Simone Henriksen, Skovdal Nordic

Fotograf: Simone Henriksen, Skovdal Nordic

Der var stort fremmøde og spørgelyst, da Emballageforum afholdt Emballagedagen i onsdags på Hotel Severin i Middelfart. Læs her, hvad du gik glip af.

Oplægsholderne til Emballagedagen spændte vidt og kom fra Forbrugerombudsmanden, CBS, Mærkevareleverandørerne, Forbrugerrådet Tænk, emballagevirksomheden Polyprint og designbureauet AM Copenhagen.

De tog de omkring 70 deltagere gennem eftermiddagen på hotel Severin i Middelfart ved at belyse de mange aspekter af udfordringer og muligheder, der ligger foran aktørerne i branchen.

Mens Thomas Torp, adm. direktør i GRAKOM, indledte konferencen med at sige, at hvis man ikke kan mærke et pres lige nu fra både forbrugere, kunder og myndigheder for at levere grønne emballageløsninger, så er det i hvert fald lige om hjørnet. Og det giver en særlig mulighed for emballagebranchen for at vise, at de vil være en del af løsningerne.

Thomas Torp, adm. dir. GRAKOM, ved Emballagedagen 2021. Fotograf: Simone Henriksen, Skovdal Nordic 

Med Emballagedagen som en tilbagevendende begivenhed samt det nye fællesskab Emballageforum og ikke mindst den spritnye emballagepolitik indeholdende ti initiativer til en fremtidsorienteret og grøn emballagepolitik, vil GRAKOM gøre sit for at sætte fokus på den grønne omstilling, sagde Thomas Torp inden han gav ordet videre til den første oplægsholder.

Den største omvæltning de seneste 50 år
At det er nødvendigt at blive en del af omstillingen, blev tydeliggjort af Mogens Werge, CSR & public affairs manager hos Mærkevareleverandørerne. Han har været i branchen ”i en menneskealder”, og han talte om ”den største omvæltning i emballageanvendelsen de seneste 50 år.”

Mogens Werge mener, at vi står overfor et paradigmeskifte i forhold til, at emballageaktørerne med det udvidede producentansvar, der indføres om tre år, kommer til at få et både organisatorisk og et finansielt ansvar. Hvis ikke der er andre incitamenter, er der i hvert fald det udvidede producentansvar, som bør foranledige branchen til at udvikle mere bæredygtig emballage, mener Mogens Werge.

Mogens Werge, CSR & public affairs manager hos Mærkevareleverandørerne. Fotograf: Simone Henriksen, Skovdal Nordic 

Forbrugerne er forvirrede
Fra forbrugersiden kom Stine Müller, projektleder for kemi, test og analyse hos Forbrugerrådet Tænk ind på, at forbrugerne gerne have miljøvenlige produkter. Men de er meget forvirrede, og har svært ved at skelne mellem fup og fakta.

F.eks. har produkter af bambusplast vundet stort indpas hos forbrugerne, fortalte Sine Müller.

Det har fået Forbrugerrådet Tænk til at teste forskellige bambusprodukter. Til trods for, at bambusplast bliver markedsført som "ecofriendly" og "bionedbrydeligt", så viser det sig, at bambusplast afgiver meget melamin og formaldehyd. Så det er et eksempel på et produkt, der lyder som et godt alternativ, men reelt ikke er det, sagde Stine Müller i sit indlæg.

Forbrugerrådet har kigget på 57 forskellige alternativer til plastprodukter, og selvom der ikke er regler for kemi i de fleste andre materialer til fødevarekontakt end plast, har Forbrugerrådet skelet til Tyskland, som har lavet nogle anbefalinger. I de 57 produkter, hvor man havde brugt fx bambus, træ, majs og palmeblade i stedet for plast, lå 54 pct. over Tysklands anbefalinger. 21 pct. havde indhold omkring grænseværdierne eller pesticider. Mens alle produkterne indeholdt fluor.

Det er et område, som ingen har forholdt sig til, sagde Stine Müller, og tilføjede, at man hos Forbrugerrådet mener, at der mangler en lovgivning for alternative produkter til plast.

Stine Müller, projektleder for kemi, test og analyse hos Forbrugerrådet Tænk. Fotograf: Simone Henriksen, Skovdal Nordic 

Ingen miljøvenlig markedsføring uden dokumentation
Med ovenstående in mente, er det ikke underligt, at forbrugerne bliver forvirrede over, hvordan de skal vælge de rigtige produkter, og det gør det ikke bedre, at der er nogle, der benytter sig af såkaldt greenwashing.

Og det kommer man faktisk ret nemt til, for Danielle Brisson Berggreen, der er specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden kom på en både tør og humoristisk facon ind på, hvordan man undgår greenwashing. Det kan faktisk siges ret kort, selvom forbrugerombudsmanden og hendes medarbejdere helst bruger udtrykket: Det kommer an på en helhedsvurdering.

Men altså kort sagt: Du skal kunne dokumentere dine påstande, og jo mere generelt man markedsfører sig med miljøvenlige påstande, jo strammere krav er der til dokumentation. Og det er ikke kun ord, der skal kunne dokumenteres. Hvis man bruger billeder, der giver indtrykket af, at et produkt er miljøvenligt, skal det også kunne dokumenteres.

Danielle Brisson Berggreen kom med mange eksempler, men det er stadig et meget vanskeligt område at navigere ud fra. Derfor opfordrede Thomas Torp også tilhørerne til at kontakte GRAKOMs jurister, hvis de er i tvivl om, hvordan de skal markedsføre sig på en korrekt måde omkring miljøvenlighed.

Danielle Brisson Berggreen, der er specialkonsulent hos Forbrugerombudsmanden. Fotograf: Simone Henriksen, Skovdal Nordic 

Eksempel fra emballageproducent
Som eksempel på, hvordan man kan ændre emballagen til at blive mere miljøvenlig, fortalte environmental & sustainability manager, Malene Villadsen fra Polyprint om samarbejdet med BKI Kaffe, hvor man har ændret kaffeposen til at kunne blive genanvendt. Samtidig har man reduceret materialeforbruget væsentligt og reduceret CO2-udledningen.

Det er udvikling, man går igennem med flere kunder, netop for at vise, at man tager miljøudfordringen alvorligt og ikke bare ”greenwasher,” som Malene Villadsen sagde.

Environmental & sustainability manager, Malene Villadsen fra Polyprint. Fotograf: Simone Henriksen, Skovdal Nordic 

Husk at inddrage designerne
Kristina May Pries, CEO og stifter af designbureauet AM Copenhagen opfordrede til, at emballagevirksomhederne tænkte samarbejder med designbureauer ind fra starten af processen, i stedet for som hun oplever nu, at designere først kommer til i slutningen af processen, og så er der ikke plads til så meget nytænkning.

Og så gav hun en lille opsang: Måske skulle emballagebranchen tænke lidt mere innovativt og lave interne laboratorier eller lade nogle medarbejdere bruge noget af deres tid på udvikling eller måske ligefrem lade dem lave egne startups.

Kristina May Pries, CEO og stifter af designbureauet AM Copenhagen

70-90 pct. beslutninger tages i butikken
Emballagedagen bød også på lidt hjernemanipulation fra Jesper Clement, der er leder af SenseLab ved Decision Neuroscience Research Cluster ved Institut for Afsætningsøkonomi på CBS.

Han fortalte om, at folk tror de tager rationelle beslutninger, mens de i virkeligheden tager emotionelle beslutninger. Han fortalte også at forbrugerne siger, at de vil købe økologisk, men i virkeligheden ikke gør det. Disse faktorer er vigtige at være opmærksomme på, når man designer emballage, især til produkter i butikker, hvor 70-90 pct. af alle købsbeslutninger ifølge JesperClement tages i butikken. Og han så sagde han, at 95 pct. af beslutningerne tages ud fra det, vi ser og ikke det vi læser.

Jesper Clement, leder af SenseLab ved Decision Neuroscience Research Cluster ved Institut for Afsætningsøkonomi på CBS.

 

Læs mere om de enkelte indlæg i den udgave af GRAKOM, der udkommer primo december.