Foto: Istock

Foto: Istock

Det koster penge at komme af med returpapir

Markedet har ændret sig til, at man nu skal betale for at komme af med enkelte former for returpapir.

Det senere stykke tid er der vendt op og ned på priserne for nogle former for returpapir.

Hvor man normalt får penge for sit returpapir, skal man nu betale for at komme af med blandet papir, bølgepap og blandet karton.

Det fortæller produktchef hos Stena Recycling, Gert Wernblad, og årsagen er ifølge ham manglende efterspørgsel:

”Der er faldende efterspørgsel i både Europa og især i Asien, hvor efterspørgslen er gået helt i stå. Det giver et overudbud af især blandet papir og karton,” siger han og fortsætter:

”Når efterspørgslen mere eller mindre er forsvundet i Asien, går eksporten naturligvis i stå, og det betyder en overflod af varer i Europa, hvilket igen betyder, at vi skal betale for at komme af med varerne.”

En af grundene til den manglende efterspørgsel i Asien, er at Kina for to år siden lukkede grænserne for affald og det inkluderer papiraffald til genbrug, fortæller Gert Winblad.

Priserne for at komme af med blandet papir, bølgepapir, og blandet karton kan ses her.

Priserne opdateres hver måned.