Erhvervslivet pålægges årligt byrder for i alt 29,3 mia. kr. Det svarer til, at omkring 70.000 fuldtidsbeskæftigede medabejdere udelukkende beskæftiger sig med at håndtere de administrative byrder. Brancheforeningen Grakom skønner, at BNP kan øges med over 40 mia. kr., hvis tiden brugt på administrative byrder i stedet blev brugt på produktion.

Derfor anbefaler Grakom, at regeringens målsætning om at lette de administrative byrder med op mod 3 mia. kr. frem mod 2020 opjusteres betydelige, så man i stedet forpligter sig til at lette de administrative byrder med minimum 5 mia. kr. frem mod 2020. Grakoms forslag vil øge BNP med 7 mia. kr.

De administrative byrder, der pålægges erhvervslivet i form af administration og indberetningskrav, koster årligt virksomhederne 29,3 mia. kr.  Det svarer til, at ca. 70.000 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere alene beskæftiger sig med at håndtere de administrative byrder. Ressourcer som i stedet kunne være brugt i forbindelse med udvikling af forretningen.

Problemet med de administrative byrder er, at jo mere tid erhvervslivet skal bruge på administration og indberetningskrav, des mindre tid er der til at drive forretning. Det munder direkte ud i en mindre og mere omkostningsfuld produktion; altså dårligere konkurrenceevne.
Fjernelse af byrder vil øge BNP med mindst 40 mia. kr.Brancheforeningen Grakom estimerer, at BNP isoleret set kan øges med over 40 mia. kr., hvis ressourcerne brugt på administrative byrder i stedet blev brugt på produktion.

Administrative byrder rammer SMVer hårdestDesuden er det vist, at de administrative byrder rammer de små og mellemstore virksomheder (SMV) relativt hårdere end de større virksomheder. Da SMVer ikke har samme administrative kapacitet til at håndtere byrderne som større virksomheder.

Europakommissionen har tidligere anslået, at det i gennemsnit koster små virksomheder op til 10 gange så meget at gennemføre en enkelt administrativ handling som for større virksomheder.

Derved er der en reel hæmsko for vækstlaget blandt SMVerne. I værste fald kan de administrative byrder få virksomhederne til at lukke eller rykke produktionen til lande, hvor man ikke mødes af samme omfang af byrder og afledt administration.
Administrative byrder skaber kun bøvl og irritationEndelig hører det med til historien, at de administrative byrder ikke indbringer staten noget direkte provenu, hvorfor en lettelse af byrderne umiddelbart vil være omkostningsfri for staten.
Dog kan der være administrative byrder i forbindelse med skatter og afgifter, som man ikke bare kan fjerne uden omkostninger, da byrden knytter sig til afgiften eller skatten.
Årsregnskaber og skattekontrol er de store synder.

Det er i særlig grad årsregnskabsloven og skattekontrolloven, som belaster virksomhederne. Tilsammen udgør de administrative byrder fra de to love 12 mia. kr. Men flere andre love byrder sig ligeledes til som betydelige administrative byrder, således udgør markedsføringsloven og loven om arbejdsmiljø hhv. 0,7 og 1,0 mia. kr. i administrative byrder for virksomhederne.

Tabel 1: De største administrative byrder

Færre byrder vil medføre større beskæftigelseEn undersøgelse, foretaget af Brancheforeningen Grakom blandt foreningens medlemmer viser da også, at 68,3 pct. af de adspurgte virksomheder siger, at færre administrative byrder enten vil have stor eller meget stor betydning i forhold til at få dem til at øge investeringerne samt ansætte nye medarbejdere jf. figur 1.

Politisk handling påkrævetDet understreger altså behovet for, at der fra politisk hold for alvor tages et opgør med de administrative byrder for at styrke det danske erhvervsliv og sparke gang i væksten.

Den nye Venstreregering varsler da også, at man agter at lette de administrative byrder med op mod 3 mia. kr. frem mod 2020, eller lidt over 10 pct. af de nuværende administrative byrder.

Til sammenligning faldt de administrative byrder med 456 mio. kr. fra oktober 2011 til januar 2015, svarende til blot 1,5 pct. af de samlede administrative byrder i 2011.
Grakom ønsker lettelser for mindst 5 mia. kr.På trods af de positive takter fra regeringen anbefaler Grakom dog, at man hæver ambitionsniveauet, så man frem mod 2020 i stedet forpligter sig til at lette de administrative byrder med mindst 5 mia. kr. frem for at operere med et ikke-bindende mål for den maksimale lettelse, som det er nu. Grakoms forslag til administrative lettelser vil øge BNP med 7 mia. kr.

For at imødekomme denne ambition anbefales:
  • Implementeringstjek af EU-lovgivning: Hver gang, en EU-regel bliver overimplementeret i Danmark, koster det på vores evne til at konkurrere. Det betyder, at vi mister arbejdspladser, går glip af vækst og mister velstand. Det skal derfor være et krav, at man ved implementering af kommende EU-lovgivning ikke skaber administrative byrder, der går videre end lovgivningens krav. Samtidig med at man laver et implementeringstjek af den nuværende EU-lovning, så man ligeledes sikrer, at eksisterende lovgivning ikke skaber unødige administrative byrder.
  • Oprydning og sanering i skatter og afgifter: Oprydning og sanering for at vurdere, om provenuet står mål med de administrative byrder. Et eksempel på dette er blankbåndsvederlaget, hvor de administrative byrder viser sig at overgå det provenu, man får ind via ordningen.

  • Lettere indberetning til offentlige myndigheder: Indberetningen til de offentlige myndigheder skal gøres lettere. Især lider mange virksomheder under at skulle indberette samme data flere gange til forskellige myndigheder.

    I den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi fra 2011 står der ellers også, at Virk.dk skulle være virksomhedernes ene indgang til det offentlige inden udgangen af 2013. Al indberetning skulle altså kunne klares via hjemmesiden.

    Men de nyeste tal fra Erhvervsstyrelsen viser, at ved indgangen til 2015 kunne kun 38,5 pct. af indberetningerne klares via Virk.dk. På den baggrund anbefaler Grakom, at man fremskynder processen med at gøre Virk.dk til virksomhedernes ene indgang til det offentlige, så dette mål senest er nået med udgangen af 2016.

  • Eksternt tilsyn med de administrative byrder ved al ny regulering: Fra 2015 har man indført, at Erhvervsstyrelsen skal vurdere og kvantificere væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af ny regulering. Herunder skal konsekvenserne kvantificeres, hvis ny regulering forventes at medføre administrative byrder på over 4 mio. kr. om året.

    Dette tilsyn ønsker Grakom, at man gør obligatorisk ved al ny regulering, så man forhindrer tvivlstilfælde om, hvorvidt konsekvenserne skal kvantificeres eller ej. Endvidere undgår man, at der skabes en underskov af administrative byrder, som er så små, at de ikke bliver opgjort, men som samlet udgør en ikke ubetydelig administrativ byrde.

    Grakom anbefaler, at opgaven tildeles De Økonomiske Råd eller anden neutral myndighed.