Danske Lysreklame Producenter

"Den korteste vej til en Lysreklame – den direkte vej til producenten" er vort fælles budskab til omverdenen.

Den 5. februar 1969 stiftede 10 af branchens mest betydende virksomheder sammenslutningen "Foreningen af Danske Lysreklame Fabrikanter" – i dag "DLP".

Formål

Sammenslutningen skete med følgende formål:

  • at fremme kendskabet til og forståelse for brugen af skilte og lysreklamer overfor brugere, arkitekter, designere samt offentlige myndigheder
  • at sikre adgangen til den nyeste information om den teknologiske udvikling, nye materialer, nye produktmuligheder
  • at varetage medlemmernes og branchens faglige og handelsmæssige interesser gennem et tæt og udviklende samarbejde med associerede partnere/branchens underleverandører
  • at fremme og højne kvalitetsniveauet blandt medlemsvirksomhederne ved løbende uddannelse af medarbejddere, såvel i produktion, som i salg og administration
  • at varetage medlemmernes ønske om at være gode eksponenter for de egenskaber, der kendetegner god skiltning - det specielle mix af tekniske muligheder og formidlingen af det kommercielle budskab
  • at formidle budskabet "handler man medlemmer af DLP, kan man være sikker på en fair og professionel sagsbehandling"

Medlemskrav

For at blive medlem af DLP kræves det af virksomheden:

  • at den har egen produktion af væsentlige komponenter som f.eks. skiltekasser, neonfremstilling, forarbejdning i plast og metal samt øvrige konstruktioner
  • at den udelukkende beskæftiger sig med produktion og montage af skilte og lysreklamer
  • at den selv disponerer over udstyr og fagfolk til montering og servicering af skilte og lysreklamer
  • at den har eksisteret i mindst 5 år
  • at den er velrenommeret såvel økonomisk som fagligt

DLP er i dag medlem af den internationale organisation ESF.

Indmeldelse i Grakom

Pr. 1. januar 2019 er DLP indmeldt som foreningsmedlem i Grakom. DLP kan således trække på alle medlemsydelser i Grakom – se hvilke under "Services" i menuen.