Ejerledernetværk: Udvikling contra drift & generationsskifte

Er du ejerleder og går med en række spørgsmål omkring din virksomhed, som du gerne vil drøfte med ligesindede? Så er Grakom ejerledernetværk måske noget for dig.

I netværket mødes en gruppe af virksomhedsledere, som samtidig også er ejere, for i et fortroligt rum at udveksle erfaringer samt blive klogere på de udfordringer og emner, der optager dem i forbindelse med driften af deres virksomhed.

Fællesnævneren for deltagerne er, at det skal være ejerledere i kommunikationsbranchen.

Næste møde i ejerledernetværket er den 21. maj kl. 15-21 på SDU, Universitetsparken 1, 6000 Kolding.

Vi har sammen med SDU i Kolding sat et forhåbentligt spændende program sammen, da de har kørt flere projekter, som adresserer de udfordringer ejerledere har i forhold til drift og udvikling af virksomhed. Og ikke mindst hvad der sker, når en ejerledet virksomhed skal generationsskiftes.

Programmet er: 

  • Velkomst ved Ivan Tyrsted & Michael Brochmann
  • Rundvisning på SDU
  • ReThink the Future projektet: Udvikling via designmetoder og co-creation // Suna Løwe Nielsen
  • Co-creation øvelse med efterfølgende debat: Udfordringer i tiden efter ejer- eller generationsskiftet
  • Mulighed for at deltage i kommende projekter for ejerledede virksomheder
  • Næste møde – tema og sted

Kl. 18 – spisning i Kolding

Kort om netværket
Netværket har repræsentanter fra det meste af Jylland. Der afholdes fire møder om året. Møderne afholdes fra kl. 15-18 med et enkelt, der slutter kl. 20 og afsluttes med middag.  Prisen for deltagelse i netværket er 6.000 kr. pr. person pr. år, som inkluderer eksterne oplæg, mødefaciliter og spisning.

Møderække i 2019
1. møde // 26.02.2019 // WERKs Grafiske Hus // Fordelsprogram
2. møde // 21.05.2019 // SDU // Udvikling contra drift & generationskiftet + middag
3. møde // 17.09.2019 // info følger
4. møde // 12.11.2019 // info følger

Læs mere om netværket her.