Søren Winsløv: Inkjet teknologi – indblik og overblik

Inkjet spænder utrolig bredt såvel teknologisk som anvendelsesmæssigt. Indlægget sætter indledningsvis inkjet på plads i forhold til andre printteknologier, og så gives der efterfølgende en bred gennemgang af teknologien, de forskellige tekniske løsninger, maskintyper, blæk og substrattyper – samt deres anvendelsesområder.

Mark Hinder: Transforming and building a business with Sheet fed UV inkjet

Med stor erfaring fra en række centrale udviklere og producenter indenfor web2print, cross media og ikke mindst digitale printteknologier har Mark været med på hele rejsen fra tidlig pioner til i dag. Hør hans bud på, hvordan du kan transformere og udvikle en succesfuld forretning med disse teknologier. Og ikke mindst hvordan arktryk passer ind i UV-inkjet.

Per K. Hansen: Inkjet & miljø

Den grafisk branche har gennem en årrække arbejdet stærkt for at minimere det aftryk, som produktionen af tryksager sætter på miljø og arbejdsmiljø. Hvordan harmonerer den stigende brug af inkjet-teknologi suppleret med en konstant udvikling af nye blæktyper og nye overfladebehandlinger af substrater med branchens ønske om mindst mulig påvirkning af miljø og sundhed og mest muligt genbrug?

Christian Schowalter: Who needs margins in superwide printing these days?

Forretningsområdet ”Storformat Inkjet Print” undergår store ændringer, konkurrencen er skarp, og marginalerne er under pres. Investering i nyt udstyr kan være en fristelse – men hvornår og i hvad? Hør hvordan forretningsmetriske data i dag kan trækkes ud af printudstyr og anvendes til at understøtte en investeringsbeslutning, samt hvordan man kan maksimere output fra eksisterende udstyr gennem automatiseringsprocesser.

Steen Hansen: Optimer din investering i inkjet

”Det nemmeste er at købe maskinen!” Succes med inkjet-produktion hviler på optimerede processer og skarpt tilpasset teknologi. Du får indsigt i områder som workflow, integration, automatisering m.v., der er afgørende faktorer i blandede miljøer, med håndtering af mange små ordrer, dyre materialer, utallige skift, etc.

Ulrich Stetter: Inkjet UV-Technology – Varnishing is king

Hvordan harmonerer marked, produkter og udvikling med inkjet UV-lakeringsmaskiner? Hør om en række interessante produkter med spot UV, hotfoil og relief lakering specialiseret til små mængder og høj kvalitet. Indlægget giver et indblik i en af Europas største trykkerikoncerner, der samtidig også er en af de mest erfarne producenter inden for inkjet UV-lakeringsteknologi.