Uddannelsesrådgivning

Erhvervsuddannelse

Grakom yder rådgivning om erhvervsuddannelser og elevforhold. Det er både generel rådgivning inden for fx mediegrafiker-, grafisk tekniker- og kontoruddannelserne, og specifik rådgivning om et konkret uddannelsesforhold, eksempelvis løntrin, skoleophold, sygdom, forlængelse af uddannelsesaftale osv.

Grakom yder også rådgivning om efter- og videreuddannelse samt brugen af de grafiske kompetenceudviklingsfonde.

Grakom medvirker til at udvikle relevante, valgfri specialefag på uddannelserne. Fx Emballage – design og produktion fra mediegrafikeruddannelsen.

Hos Grakom får du svar på:

  • Hvilke efter- og videreuddannelseskurser er der for vores medarbejdere?
  • Er der refusion ved deltagelse i efteruddannelse? 
  • Hvordan kan vi bruge kompetenceudviklingsfondene?
  • Hvad koster det at uddanne en elev? (kræver login)
  • Hvordan bliver virksomheden godkendt som uddannelsessted? 
  • Hvordan udfylder vi en uddannelsesaftale? 
  • Hvad skal vores elev have i løn, og skal vi betale pension eller forsikringsydelse? 
  • Eleven har fået at vide på skolen, at ... er det rigtigt? 

Hvis du har spørgsmål eller søger du inspiration til uddannelser, er du velkommen til at kontakte uddannelsespolitisk chef Anders Mosumgaard på tlf. 63 12 70 00.