Oprettet 24/10/2017

FESPA AWARDS 2018



Anerkender fortræffeligt print & belønner kreativitet

Berlin // 16.05.2018

Vis de bedste danske kreative løsninger og bliv hyldet
FESPA Awards er den eneste uafhængige globale pris i den grafiske branche, som anerkender det bedste print i verden.

I 1991 blev FESPA Awards søsat og har hvert år siden fremvist kreative printløsninger, som bedømmes af brancheeksperter.

Virksomheder fra hele verden har mulighed for at deltage i 14 kategorier med 3 underkategorier i hver.

Hvorfor deltage?
Desværre har Danmark hidtil ikke været repræsenteret i finalen, og få danske virksomheder sender forslag ind. Men det, håber vi, kan blive anderledes i 2018.

For kreativiteten og innovationen blomstrer i de danske grafiske virksomheder.

FESPA Awards er et vindue til at vise kunder og samarbejdspartnere globalt, hvad virksomheden kan tilbyde af løsninger. FESPA Awards indstillingen bruges i mange lande aktivt i markedsføringen, og prisuddelingen dækkes massivt pressemæssigt.

Husk at du deltager til halv pris som medlem af Grakom.

Læs mere om FESPA Awards her.

Deadline for indstilling til FESPA Awards 2018 er den 26. januar. Du kan deltage her.

I forbindelse med FESPA Awards gallamiddag den 16. maj i Berlin vil vinderne blive præsenteret.