Oprettet 09/11/2017

Stigende interesse for FSC®-certificerede emballage og etiketter

Af: Christian Bendix, redaktør, Grakom

Grakom oplever i øjeblikket en stigende efterspørgsel på rådgivning omkring FSC-certificering. Særligt har Grakoms gruppecertificering på det sidste været efterspurgt af virksomheder der producerer eller sælger emballage og etiketter.

Mange virksomheder lægger vægt på de fordele, som en FSC-gruppecertificering via Grakom medfører. Det er især mindre administration, væsentlige økonomiske besparelser – og at virksomheden får en personlig konsulent tilknyttet, som også kan rådgive om forhold som arbejdsmiljø og fødevarelovgivning mv.

”Jeg tror især, den stigende efterspørgsel skyldes, at flere og flere kunder nu kræver dokumentation for oprindelsen af de materialer, der indgår i etiketter og emballage,” siger Grakoms miljøkonsulent, Nicolai Haslund.

At detailkæder, som fx COOP, øger kravene til deres vares sporbarhed på en række af områder, kan mærkes hos Grakom i form af et øget antal henvendelser fra produktionsvirksomheder og handelsselskaber, der ønsker at kunne sælge FSC certificerede varer.
Få en fast konsulentGrakoms miljøafdeling er specialister i at opbygge og implementere sporbarhedsprocedurer som en integreret del af virksomhedernes hverdag..

”Vores rådgivning er for alle virksomheder, men for virksomheder med op til 15 ansatte vil Grakoms FSC gruppeordning være en optimal løsning. Virksomhederne i gruppeordningen opnår både en billigere certificering og slipper samtidig for meget af det administrative arbejde, der er forbundet med ajourføring af procedurer og klargøring af dokumentation til audit,” siger Nicolai Haslund.

Som medlem får virksomheden en fast konsulent tilknyttet, som kommer på besøg i virksomheden en gang om året, og som kan rådgive virksomheden om f.eks. arbejdsmiljø, fødevarelovgivning mv.

Virksomheder, med flere end 15 ansatte, kan med fordel benytte Grakoms FSC Serviceordning, hvor virksomheden har deres eget certifikat, men stadig opnår mange af de samme fordele som i FSC gruppeordningen.

Ønsker din virksomhed at kunne producere og/eller levere FSC-certificerede produkter, eller ønsker du uddybende forklaring om FSC, så kontakt Grakoms miljøkonsulent Nicolai Haslund på nh@grakom.dk.

FSC® C109833