Oprettet 17/11/2017

Lastbilstyling har vendt minus til millionoverskud

Pengene fossede ud, og hængepartierne stod i kø for virksomheden Signmeup for seks år siden. I dag er syv ansatte blevet til 16, og de røde tal er skiftet ud med ambitiøse udvidelsesplaner. Indehaver Anders Pedersen gjorde nemlig rent bord og fokuserede på virksomhedens niche: Make-over til lastbiler.



Tekst: Thea Møller Ronex, journalist, Grakom 
Foto: Lene Esthave & Thea Møller Ronex

Vi var millimeter fra at gå på røven det første år. Vi lavede næsten en million i minus,« husker indehaver Anders Pedersen.

»Det var så slemt, at vi havde svært ved at få materialer, for vi kunne ikke betale for dem, vi allerede havde brugt. Bogholderifirmaet, jeg havde tilknyttet, kom ned forbi og sagde: "Nu laver vi den sidste løn, men så kommer vi altså ikke mere".«

Anders Pedersen og den nyopstartede skiltevirksomhed Signmeup trodsede i 2009 alle finanskrisens forudsigelser og var i støt vækst. Kolleger og konkurrenter måtte pakke skepsissen væk, da de et par år efter overtog en af byens største skilte- og montørvirksomheder, der var gået konkurs. En overtagelse, der viste sig at spænde gevaldigt ben for væksten.

»Virksomheden, vi overtog, havde kun eksisteret i under et år, så jeg tænkte: Hvor meget kan nå at være gået galt? Meget, viste det sig.«

»Lageret med det folie, vi printer og klæber op med, var for gammelt. Der var reklamationer og kalkulationer på opgaver, der ikke gav penge, men tværtimod kostede penge at lave. Priskrigen i Padborg gjorde, at det med mange af opgaverne ville være billigere for mig at sætte 1.000 kr. ind bag traileren og sende den ned til konkurrenten.«


Baglokale og brændeovn Sønderjyske Signmeup specialiserer sig i dag primært med indpakning, og 90 pct. af omsætningen kommer fra det, som Padborg gør bedst: meterlange lastbiler. Men det var langt fra den størrelsesorden, direktør Anders Pedersen startede op med. Det er trods alt lidt vanskeligt at få en 18 meter lang kunde ind i et baglokale med en brændeovn.

»Jeg lejede mig ind hos en kammerat for 1.500 kr. om måneden og tænkte, at jeg lige så godt kunne give det et skud som selvstændig ved siden af mit vikarjob. Alle grinede ad min lille biks. Det var lige midt i finanskrisen, og det kunne man i den grad mærke her i Padborg. Folk var ærlige - de troede, jeg var idiot. Én ting var at åbne et firma i 2009. Men at åbne et skiltefirma, der allerede var tre af i forvejen i lille Padborg, var jo bare dumt. Men jeg var overbevist om, at jeg kunne komme med noget bedre.«

Hvordan skulle du kunne gøre det hurtigere end de store virksomheder?

»Jeg kunne heller ikke gøre det hurtigere. Jeg kunne måske endda gøre det langsommere. Men hvis jeg sagde, at det blev på torsdag, så blev det på torsdag. Jeg hørte meget snak i branchen fra kunder, der skulle have haft produkterne i går og i sidste uge. Og jeg mente simpelthen ikke, at det kunne være så svært at overholde en aftale, så vi lavede et slogan, der hed: ”Reklame til tiden” og besluttede, at det skulle være mere end et slogan – vi har bygget virksomheden på det løfte. Vi bruger ikke det der Google AdWords og avisannoncer. Vi lever af mund-til-mund ... og så lige vores skilt ude ved vejen.«


David vs. Goliat Og strategien virkede tilsyneladende. Baglokalet fik slået hul i væggen, der blev tilføjet etager og trapper, og de nu 4 ansatte måtte dukke sig, når de skulle betjene printere og skæreplottere oppe i loftsrummet. Der var rigeligt at rive i, men baglokalet var stadig ikke i stand til at bryde ind på markedet med lastbiler. Men en af konkurrenternes konkurs blev deres vej ind.

»De efterlod en kæmpestor opgave på 25 trailere, som en af de andre montørvirksomheder stod til overtage. Det var en vanvittig mission med vores lille set up, og vi havde heller ikke noget tidligere produkt at vise frem. Men vi marcherede hen til kunden og overbeviste dem om, at vi var pissedygtige og snildt kunne løse den opgave. Det var jo heller ikke til deres fordel, at der kun var én i byen, der kunne det her«

»Jeg sov i gennemsnit fire timer i døgnet i den periode. Om dagen printede og skar vi til, så tog vi hjem forbi til en lur og så afsted igen til den hal, vi havde lånt, hvor vi kunne montere om natten. Derefter var det hjem og sove to timer og så ud og klargøre igen. Nu havde vi taget denne her kæmpe opgave, og så skulle vi satan-galme løse den. Og vi gjorde det! Jeg elsker, når David slår Goliat.«


Millimeter fra at aflevere nøglerne Med virksomhedens vokseværk valgte Anders Pedersen at tage springet fuldt ud og opkøbe den konkursramte konkurrent og hans store industrihal.

»Jeg havde jo aldrig i min vildeste fantasi forestillet mig, at det ville lykkes - vi var jo bare fire gutter og en brændeovn. Men det gik nok også for hurtigt for mig.«

Signmeup overtog virksomheden med CVR-nummer, lagerbeholdning og dermed også klagerne over de produkter, de tidligere ejere ikke havde gjort godt nok. Og for Anders var det dyrt … rigtig dyrt. Han skar fra i et hug. Halverede de ansatte, sagde nej tak til stort set andet end deres kerneordrer, lastbilerne, og det folie, de printede på, valgte han at smide ud.

»Ja, måske kunne det folielager til en værdi af 200.000 kr. pynte på et eller andet. Men det var for gammelt, og så skulle det ud, så vi havde bar røv at trutte i. Vi skulle jo kunne se, hvad vi lavede. For mig var det da den mest logiske løsning, men jeg var jo ikke ledertypen. Jeg var bare en skiltemaler med en tidligere baggrund som slagter. Jeg kunne slet ikke overskue de konsekvenser, det fik for regnskabet, og hvis jeg havde haft mere erfaring, så var der nok ikke blevet ryddet ud så hårdt og kontant. Men jeg er glad for min uvidenhed dengang – for i dag tror jeg stadig, at det var den rigtige beslutning, selvom det nær kostede mig nøglerne.«
Ikke mere besværligt end et skilt Krisen blev afværget. Allerede mens Anders lavede det katastrofale årsregnskab, kunne han se, at de var i gang med at vende skuden, og et år efter lavede Signmeup en million i overskud.

I år bliver virksomheden tildelt Børsens Gazellepris for vækst, og når Anders kører på vejene, er det hver 10. lastbil, han ser, der har virksomhedens lille sommerfuglelogo siddende bagpå.

Hvorfor er lastbiler god business?

»Der er rigeligt af dem, og nogle af Europas bedste trailerværksteder ligger hernede i Padborg, så det er kun naturligt, at vi ligger i nærheden. Lastbilerne holder ”pause” hernede for at få ordnet lift, lygter eller luftslanger. Når de så skal ”wrappes” og have et nyt look, så er det os, de kommer til.«

Når en ordre kommer ind, er der først et designarbejde på computeren, der bestemmer udtrykket. Derefter bliver designet tilpasset lastbilens størrelse, printet og beskåret. Selve opklæbningen på lastbilen foregår med en lift, afspritning og spatel. Derefter tager det ca. to timer for en person at opklæbe en langside af lastbilen, og resultatet kan holde op til otte år.

Hvorfor vil folk betale for at pynte og pimpe deres lastbiler?

»Profilering. Jo flere gange folk ser dit logo og navn, jo bedre sidder det fast. Og så er de stolte. Lastbilchauffører og vognmænd går op i deres job med liv og sjæl. Når en chauffør får ny vogn, går det bare IKKE, at striben ikke sidder lige, hvor den skal, for han bruger mere tid i den lastbil, end han gør derhjemme - det er vigtigt at forstå.

»Men denne her niche var ikke sådan en magisk idé, vi fik.  Uanset hvem du spørger hernede i Padborg, så vil de vide lidt om lastbiler.«

Prislejet er bredt og ligger mellem 15.-25.000 kr. for en fuld indpakning på en lastbil. Logo og telefonnummer kan ordnes for under 1.000 kr., og hos Signmeup har de volumen til at indpakke otte lastbiler ad gangen. Anders Pedersen mener dog ikke, at lastbiler er mere komplekse at lave print på fremfor skilte.

»Det er vel ikke anderledes end at flytte en palle papir, end det er at flytte en trailer. Vi bruger bare nogle andre værktøjer og arbejder i større format. Maskinerne, teknikerne, materialerne og processen er den samme. Vi ganger bare med 10 og 20.«